Receptionschef | Steigenberger Alsik Hotel & Spa
MENU BOOK Alsik Hotel Logo Alsik Hotel Logo

Receptionschef

Steigenberger Alsik Hotel & Spa søger en Receptionschef

Måske kender du allerede Alsik fra TV-udsendelser som Koch’en på Toppen og Masterchef Danmark? Vi er et af Danmarks største hoteller, og vi søger en erfaren og dynamisk receptionschef til at lede vores reception samt sikre en enestående oplevelse for vores gæster.

Stillingen er med snarest mulig tiltrædelse.

Du bliver en del af et professionelt team, hvor du også skal indgå i drift og vagtplan. Du vil være ansvarlig for at træne og motivere vores receptionister, samt sikre effektiv drift af receptionen.

Vi leder efter en kandidat med følgende kvalifikationer:

  • Du har erfaring som receptionschef eller en tilsvarende rolle
  • Har fremragende kommunikations- og ledelsesevner
  • Stærke problemløsnings- og organisatoriske evner
  • Erfaring med gæstehåndtering og konflikthåndtering
  • God forståelse for nøgletallene i hotelbranchen
  • Mestre det danske og engelske sprog i skrift og tale
  • Er fleksibel i forhold til arbejdstider
  • Er positiv, smilende og imødekommende – og stortrives i en hektisk hverdag med mange forskellige arbejdsopgaver.
  • Er bevidst om kvalitet, er omhyggelig og har sans for detaljen

Dine ansvarsområder inkluderer:

  • Ledelse og træning af receptionsteamet
  • Sikre en høj standard for gæsteservice og gæsteoplevelse
  • Administrere reservationer, tjek ind og ud
  • Håndtere gæsteklager og udfordringer på en professionel måde
  • Samarbejde med andre afdelinger for at sikre en unik gæsteoplevelse
  • Løbende evaluering af processer og procedurer for at forbedre effektiviteten

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, er det måske dig, vi søger.

Vi kan tilbyde:

  • Ordnede løn-, ferie- og pensionsforhold samt gode personaleforhold
  • 220 gode kolleger i et positivt, travlt og internationalt arbejdsmiljø
  • Løn efter kvalifikationer
  • Gode udviklingsmuligheder inden for vores virksomhed
  • En super spændende hverdag

Så er du en passioneret og motiveret receptionschef, der ønsker at arbejde i et dynamisk og spændende miljø, så send os din ansøgning i dag.

Læs meget mere om Alsik, på vores hjemmeside og send os din ansøgning og dit CV via JobIndex ved at følge linket “Ansøg nu”.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.