MENU BOOK Alsik Hotel Logo Alsik Hotel Logo

Alsik er årets luksushotel

Prisen som Danmarks Bedste Luksushotel er for andet år i træk tilfaldet Alsik Hotel & Spa

Alsik Hotel & Spa i Sønderborg har endnu engang cementeret sin position som et af Danmarks førende hoteller ved at blive kåret som Danmarks Bedste Luksushotel ved årets Danish Travel Awards. Dette er anden gang i træk, at Alsik modtager denne prestigefyldte pris.

Hotellet, der i maj fejrede 5-års fødselsdag, var fra starten tænkt som et hotel af høj kvalitet, uden at ordet luksus dog blev brugt af de sønderjyske bygherrer.

fix-img
Direktør Martin Johanning og Jesper Koch sammen med personalet på Alsik Hotel & Spa.
fix-img

”Vores mission med Alsik var at skabe et 4-stjernet hotel i øjenhøjde med gæsterne. Vi så ikke Alsik som et luksushotel, men begrebet luksus har ændret sig. Vi gør os umage, og vi prioriterer nærværet og kontakten med vores gæster. Det er nu tidens luksus. Derfor er vores medarbejdere vores vigtigste ressource, og denne pris er deres fortjeneste,” siger Jesper Koch, COO og gastronomisk ansvarlig på hotellet. Og så er han – ligesom Alsik – ægte sønderjyde.

”Sønderborg og Sønderjylland betyder meget for os. Vi siger mojn, vi bruger lokale råvarer og har en stærk lokal forankring. Alsik er ikke et bare et hotel, der tilfældigvis ligger i Sønderjylland. Vi er et sønderjysk hotel. Sønderjylland har skabt og formet Alsik, og vi er stolte af vores landsdel: Menneskerne, traditioner og de fantastiske råvarer,” siger Jesper Koch.

Alsik Hotel & Spa er kåret til Årets Luksushotel for 2. år i træk - takket været vores fantastiske personale.

Siden åbningen har Alsik budt gæsterne på unikke gastronomiske oplevelser, et spa i særklasse, moderne nordisk arkitektur og professionelle mødefaciliteter – alt sammen med den smukkeste udsigt over Sønderborg og Flensborg Fjord.

Idéen om Alsik blev skabt, da Bitten & Mads Clausens Fond, sammen med Sønderborg Kommune og en privat investor inviterede den prisbelønnede canadiske arkitekt Frank Gehry til at udarbejde en masterplan for den gamle industrihavn i Sønderborg, der kunne omdanne den til et nyt byrum med plads til natur, kultur, boliger og erhverv.

Bitten & Mads Clausens Fond gav efterfølgende liv til idéen om et stort hotel i Byens Havn, og arkitektbureauet Henning Larsen Architects tegnede stregerne til det, der nu er Danmarks bedste luksushotel for andet år i træk.

”Prisen er et flot skulderklap til Alsik og alle de ansatte. Vi er meget stolte af den betydning som hotellet på kort tid har opnået. Alsik er et fyrtårn, der bidrager med mange turister og et øget kendskab til vores by og landsdel. Og det var netop dét, der var ambitionen for hotellet,” siger Martin Johanning, direktør for Alsik Hotel & Spa.

Danish Travel Awards arrangeres af Travelmedia Nordic med branchemedierne Check-in.dk, Standby.dk og Turisme24.dk, og priserne uddeles på baggrund af en analyse foretaget af analyse- og rådgivningsvirksomheden Epinion.

 

OM ALSIK HOTEL & SPA

Alsik Hotel & Spa rummer 190 værelser, en omfattende spa- og wellnessafdeling, stor møde- og konferenceafdeling samt event- og koncertstedet Sergenten.

Hotellet ejes af BMC Fonden, der blev stiftet af Bitten Clausen, enke af Danfoss’ grundlægger Mads Clausen. Fonden ejer aktiemajoriteten i Danfoss A/S, og støtter udviklingen i lokalområdet.

Læs mere om Alsik på alsik.dk

 

fix-img
Prisen som Danmarks Bedste Luksushotel til Alsik Hotel & Spa modtages af Gitte Jepsen, Ruediger Schasching, Joy Nielsen, Jesper Koch og Bolette Brodersen. Foto: Michael Stub
fix-img

Du er muligvis også interesseret i:

14/08/24

Efterårets dinnerkoncerter på Sergenten

Glæd dig til fantastisk musikalske og gastronomiske oplevelser i efteråret på Sergenten

26/06/24

Juleaften på Alsik Hotel

Gør din jul uforglemmelig med et skønt ophold på Alsik Hotel & Spa i hjertet af Sønderborg.