MENU BOOK Alsik Hotel Logo Alsik Hotel Logo

Velkommen i Freia Bar & Lounge

Kom indenfor i Freia Bar & Lounge – og nyd den enestående stemning og atmosfære samt vores udvalg af dejlige drinks i hyggelige omgivelser.

Kom indenfor i Freia Bar & Lounge

 

Velkommen til Alsiks hyggelige og stemningsfulde Freia Bar & Lounge.

Synk ned i vores behagelige stole og sofaer, få noget godt i glasset, og nyd den hyggelige stemning og udsigten ud over Alssund.

Lad øjnene vandre langs Sønderborgs havnefront, hvor moderne arkitektur smukt spiller sammen med historiske bygninger fra mange forskellige århundreder.

Nyd et velskænket glas vin fra vores store vinkort, en kold øl, kaffespecialiteter eller udforsk vores menu af drinks og cocktails.

Hver fredag inviterer vi til fredagsbar i Freia Bar & Lounge. Der er er happyhour i tidsrummet kl. 15.00-17.00: Betal for 1 og få 2! Gælder udvalgte vine, øl & drinks.

ÅBNINGSTIDER
Mandag 14.00-24.00
Tirsdag 14.00-24.00
Onsdag 14.00-24.00
Torsdag 14.00-24.00
Fredag 12.00-02.00
Lørdag 12.00-02.00
Søndag 14.00-24.00
Kaffe i Freia Bar & Loungefix-img
Nyd en dejlig kop kaffe eller en lækker drink i Freia Bar & Lounge.
fix-img

Tag en slapper

Freia ligger midt på Sønderborgs nye havnefront, der er er tegnet af den verdensberømte arkitekt Frank Gehry. Herfra kan du både se Dybbøl Mølle, Sønderborg Slot og Alsion, der er hjemsted for en af Europas bedste koncertsale til symfonisk musik.

Når vejret er til det, slår vi Freias store terrassedøre op til havnens lyde og liv. Sid inde eller ude. Når dagene bliver kortere og koldere, rykker vi ind i varmen og lidt tættere sammen i Freia Bar & Lounge.

Freia er opkaldt efter den nordiske kærligheds- og frugtbarhedsgudinde

…og det er Frejas sal

I Snorres Edda fortælles det, at når Freja red til kamp, var det i en vogn trukket af to katte. Imens halvdelen af de faldne vikingekrigere drog med Odin til evig fest, mjød og steg i Valhalla, rejste den anden halvdel med Freja til hendes store og skønne sal Sessrumner i det idylliske Folkvang.

Freia er opkaldt efter den nordiske kærligheds- og frugtbarhedsgudinde

I nordisk mytologi var Freja ikke kun den vigtigste gudinde – hun var også den skønneste af alle. Det var hende, som både vikingerne på Als og i hele Norden ofrede og bad til for lykke, kærlighed og ikke mindst en god høst. Som frugtbarhedsgudinde sikrede Freja, at kornet stod højt på markerne, at skovenes bær, nødder og frugter var rigelige, og at både vildt og husdyrhold trivedes.