MENU BOOK Alsik Hotel Logo Alsik Hotel Logo

Alsiks grønne tråd

I 2029 skal Sønderborg-området være 100 % CO2-neutralt – 20 år før resten af Danmark. Sønderborgs vision hedder ProjectZero, og siden 2007 har kommune, erhvervsliv og indbyggere målrettet arbejdet på at omsætte visionen til virkelighed.

Alsik er både en del af ProjectZero og demonstratorium for Sønderborg-områdets særlige kompetencer inden for cleantech. Derfor har byggeriet af hotellet allerede fra de tidligste tanker og streger været et visionært grønt byggeri med yderst ambitiøse bæredygtighedsmål.

Udsigt til vandet
Lobby aftenfix-img
Hotellet udenforfix-img

Alsik arbejder kontinuerligt på at nedbringe vores CO₂-udledning. Der er anvendt mange forskellige teknologier og løsninger inden for bygningsdesign og energiforsyning for at reducere klimaaftrykket. Blandt andet har Alsik 421 m² solceller på taget, som hjælper med at dække hotellets elforbrug. Det resterende elforbrug dækkes af grøn strøm fra vindmøller. Alsik opvarmes vha. fjernvarme, der er produceret med 77,85% vedvarende energi. Det meste af hotellets belysning består af energibesparende LED med kun få undtagelser.

Dette er blot enkelte eksempler, for listen over de grønne bygningsmæssige og teknologiske løsninger er lang. Hertil kommer, at der generelt er tænkt bæredygtighed ind i alle aspekter af driften af Alsik. Det gælder alt lige fra plejeprodukter i Alsik Spa, minimering af madspild, økologi og lokale leverandører til grønne rengøringsmidler, bæredygtige materialer, affaldssortering og genbrug m.m.

Green Key – turismens miljømærke

Alsik Hotel & Spa er i dag Green Key-certificeret som følge af de mange bæredygtige initiativer under opførelsen og i den daglige drift.

Green Key er en international miljømærkningsordning, der anerkender virksomheders indsats for at minimere deres påvirkning på planeten og fremme ansvarlig turisme.

For at blive certificeret skal virksomhederne leve op til en lang række konkrete miljøkrav, og forpligte sig til en omfattende godkendelsesprocedure og løbende kontroller.

Hos os betyder Green Key-certificeringen bl.a., at vi bruger miljøvenlige rengøringsmidler, sorterer affald og konstant undersøger nye bæredygtige og energivenlige løsninger – alt sammen uden at gå på kompromis med gæsternes oplevelse.

Green Key logo