MENU BOOK Alsik Hotel Logo Alsik Hotel Logo

Stjernekok Jesper Koch bliver ledestjerne for fire restauranter på Alsik

Når Alsik i Sønderborg slår dørene op, bliver det med en erfaren mand bag restauranterne på hotellet ved Sønderborgs havnefront. Den prisvindende kok Jesper Koch er manden, der skal forkæle gæsternes ganer og sætte den sønderjyske gastronomi på landkortet.

Jesper Koch er en erfaren mand på den danske restaurantscene, og nu er turen kommet til det sønderjyske. Alsik, der er det nye hotel ved Sønderborgs Havnefront, kommer til at huse i alt tre restauranter og en spacafé inden for fire forskellige mantraer og gastronomiske stilarter – og Jesper Koch kommer til at stå i spidsen for de fire kulinariske atelierer.

Syttende - Jesper Koch og Peterfix-img
Den prisvindende kok Jesper Koch er manden, der skal forkæle gæsternes ganer
fix-img

De fire restauranter med Jesper Koch i spidsen

Syttende – Dining Room

På hotellets 17. etage åbner Syttende, der er Alsiks flagskibsrestaurant. Syttende byder på gourmetmad, som kan nydes sammen med en spektakulær udsigt over Sønderborg og Alssund. På Syttende er der ingen regler og ingen dogmer, og man kan forvente at opleve et dynamisk køkken med afsæt i lokale leverandører og de ypperligste råvarer. Der er plads til 40 personer i restauranten, der vil opleve at blive forkælet med retter, der er lavet med omhu og respekt. Derudover er der et private dining room med chefs table for op til 10 pax.

Læs mere

Freias Spisestue
Freias Spisestue med Jesper Koch i spidsen

Freia – Spisestue

På hotellets nederste etage ligger Freia Spisestue, som er Alsiks regionskøkken. Her kan gæsterne smage nyfortolkninger af klassiske sønderjyske retter som eksempelvis egnsretten snysk. Freia Spisestue hylder det gode håndværk og er et sted, hvor kvalitet, hygge og nærvær går hånd i hånd. Freja serverer klassisk smørrebrød til frokost og aftenmenu a la carte.

Læs mere

 

The Café – Spa cuisine

The Café er Alsiks spacafé, der serverer sunde, lette anretninger, der kan nydes under opholdet og mellem behandlingerne i Danmarks største spa. The Café byder på lækre, frisklavede juices og har økologi og lokale leverandører i højsædet, der komplimenterer det nordiske spakoncept på Alsik. På caféen er der tre hjørnesten; det grønne køkken, det veganske køkken og det vegetariske køkken, som også kan nydes udenfor på The Cafés terasseområde.

Restaurant Alsik
Alsik Restaurant med Jesper Koch i spidsen

Restaurant Alsik

Restaurant Alsik er hotellets buffet- og morgenmadsrestaurant, ligesom det også er Restaurant Alsik, der bespiser hotellets kursus- og konferencedeltagere.  På Alsik findes der også et lille internationalt menukort med lækker comfortfood, som vil få de fleste tænder til at løbe i vand.

Læs mere

 

Fælles for alle restauranterne er, at de tager udgangspunkt i lokale kvalitetsvarer, det gode håndværk, og alt er i øjenhøjde. Alsiks restauranter skal være med til at fremhæve Sønderjylland som gastronomisk destination, og det sønderjyske køkken har en lang række stolte traditioner, som Jesper Koch, der blandt andet har medvirket i Masterchef på TV3, ser frem til at videreføre:

”Hele det sønderjyske område er en gastronomisk perle, når det gælder råvarer. Målet er, at det sønderjyske køkken og specifikt den alsiske madtradition skal sættes på landkortet og give genlyd i hele Danmark,” fortæller Jesper Koch.

Den prisvindende kok, der blandt andet står bag den anmeldelserroste Restaurant Koch i Aarhus, er selv født i Aabenraa og er vokset op med den sønderjyske mad. I sit arbejde med restauranterne på Alsik fokuserer han blandt andet på lokale og nordiske råvarer, godt hjemmebag og gennemført kvalitet fra jord til bord.

 

Pressekontakt for mere information

 

Om Alsik

Alsik kommer til at rumme regionens største hotel- og konferencecenter samt Danmarks største spa- og wellness. Alsik står klar i foråret 2019.

Fakta

  • Byggeriet er del af fornyelsen af Sønderborg Industrihavn, som er tegnet af arkitekt Frank Gehry
  • Hotellet er tegnet og formgivet af Henning Larsen Architects
  • Hotel-, konference- og spakomplekset bygges som to tårne på hhv. 19 og 70 meter. I det største tårn er der bl.a. 190 værelser og suiter samt en offentlig udkigspost lige under hotellets 17. etage
  • Investorerne bag projektet er Bitten & Mads Clausens Fond og PFA Ejendomme
  • Det tyske firma RIMC skal drive hotellet. RIMC driver i forvejen omkring 80 internationale hoteller, men Alsik er det første, de driver i Danmark.

Du er muligvis også interesseret i:

8/02/24

Alsik får certifikat på sine bæredygtige initiativer

Alsik Hotel & Spa i Sønderborg har fået turismens anerkendte miljømærke: Green Key-certifikatet.

17/01/24

Book 3 nætter – betal for 2

Nyd påsken på Alsik Hotel & Spa i Sønderborg med 3 nætter til 2 nætters pris i uge 13 i 2024.