Velkommen i Freias spisestue - Steigenberger Alsik Hotel & Spa
MENU BOOK Alsik Hotel Logo Alsik Hotel Logo

Velkommen i Freias spisestue

Kom indenfor i stuen – til stemningen og hyggen, til storbyens puls og havnens ro, til lyden af klirrende bestik og summende stemmer på alverdens sprog. Kom indenfor på Freia, til smagen, til holdningen, til attituden. Til stedet hvor kant møder klassisk.

Vores hemmelige ingrediens er Hygge

Måske vil du tænke, hvordan pokker vi har fået fingre i din sønderjyske mormors gamle kogebog – altså den du sidst så i en falmet udgave med sirligt håndskrevne noter i marginen. For i hver eneste bid har vi gjort os umage og værnet om hendes kærlighed til de lokale råvarer, de skiftende sæsoner og til Danmarks mest autentiske og bedst bevarede egnskøkken.

Eller måske vil dine smagsløg lede tankerne til andre klassiske køkkener – til Alsace, Baskerlandet eller New York – men alligevel er det ikke helt, som du kender det. Det er velkendt og alligevel udsøgt anderledes. For det er præcis det, vi gør her i Freias klassiske spisestue – nyfortolker klassikerne på vores helt egen måde som en hyldest til håndværket, traditionerne og glæden ved god mad.

Vi anbefaler, at du altid bestiller bord

I Freias spisestue oplever vi stor søgning og er derfor ofte fuldt booket på dagen. Planlægger du et ophold på hotel Alsik, og ved du allerede, at du ønsker at spise i Freia under dit ophold, anbefaler vi at bestille bord allerede i forbindelse med værelsesreservationen. Så er du sikker på ikke at gå forgæves.

Velbekomme!

fix-img
Bliv mæt og tepas på SynnejYsk
fix-img

 

Tag en slapper

Bare læn dig tilbage. Lyt til bølgerne, der klukkende slår mod kajen, imens bådene glider forbi. Nyd aftenssolen danse på det funklende Alssund. Lad øjnene vandre langs Sønderborgs havnefront, hvor moderne arkitektur smukt spiller sammen med historiske bygninger fra mange forskellige århundreder.

Freia ligger midt på Sønderborgs nye havnefront, der er er tegnet af den verdensberømte arkitekt Frank Gehry. Herfra kan du både se Dybbøl Mølle, Sønderborg Slot og Alsion, der er hjemsted for en af Europas bedste koncertsale til symfonisk musik.

Når vejret er til det, slår vi Freias store terrassedøre op til havnens lyde og liv. Sid inde eller ude. Når dagene bliver kortere og koldere, rykker vi ind i varmen og lidt tættere sammen i Freias hyggelige spisestue.

Freias store terrassedøre slår op til havnens lyde og liv

Kokken og Køkkenet

Kig med over skulderen, når vi sammensætter Freias menuer, finder de bedste lokale råvarer og laver god mad fra bunden. Freias køkken er gourmet på sin helt egen måde med attitude og plads til både gedde og gris, skædderduels og smørebrød, Waldorff og Wellington. Det er personligt, autentisk og beviset på, at klassisk og kant er en skøn kombination. Og hvis du synes, du har set vores executive chef før, er det nok ikke helt forkert. For han er kok af Guds nåde.

Mød kokken

Freia er opkaldt efter den nordiske kærligheds- og frugtbarhedsgudinde

…og det er Frejas sal

I Snorres Edda fortælles det, at når Freja red til kamp, var det i en vogn trukket af to katte. Imens halvdelen af de faldne vikingekrigere drog med Odin til evig fest, mjød og steg i Valhalla, rejste den anden halvdel med Freja til hendes store og skønne sal Sessrumner i det idylliske Folkvang.

Freia er opkaldt efter den nordiske kærligheds- og frugtbarhedsgudinde

I nordisk mytologi var Freja ikke kun den vigtigste gudinde – hun var også den skønneste af alle. Det var hende, som både vikingerne på Als og i hele Norden ofrede og bad til for lykke, kærlighed og ikke mindst en god høst. Som frugtbarhedsgudinde sikrede Freja, at kornet stod højt på markerne, at skovenes bær, nødder og frugter var rigelige, og at både vildt og husdyrhold trivedes.

x
COVID-19: Vigtig info før din ankomst