Om du må tage hunden med i himlen, tør vi ikke svare på. Men menneskets bedste ven er naturligvis velkommen, når du overnatter på Alsik Hotel.
Vi har en række værelser, der er specielt indrettet til, at du kan medbringe dit kæledyr, når du besøger Sønderborg.
Du skal bare vælge det under “tilkøb”, når du booker online – eller oplyse det hvis du booker via telefon og mail.
Vi sørger for, at der er vand- og madskåle på værelset, en lækker hundemadras samt en håndfuld godbidder.
Sønderborg byder med sine naturskønne omgivelser på mange muligheder for både korte og lange gåture med hunden.
Du kan f.eks. lufte din hund langs den flotte havnefront, der fører dig forbi historiske Sønderborg Slot langs stranden og videre ud mod Sønderskoven.
Du kan også gå den modsatte vej i retning af naturområdet Kær Vestermark, hvor der er masser af plads til at hunden kan løbe fri.
Hvis du vil besøge en hundeskov, så finder den nærmeste ved Madsekov – cirka 10 minutters kørsel fra hotellet.
Selv om vi er glade for hunde, er de dog ikke tilladt i vores restauranter.
I er velkommen til at efterlade hunden på værelset – også når i forlader hotellet, men vi beder jer oplyse dette i receptionen i tilfælde af, at jeres hund bliver ked af at være alene.
Rengøring (ved ophold på mere end én overnatning) sker i tidsrummet kl. 9-17 forudsat at hunden ikke er på værelset.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores reception, der altid står klar til at hjælpe.
Det er desværre ikke muligt at medbringe hund i vores suiter.