Vi har travlt med koncerter og konferencer på Sønderborgs nye event- og spillested, Sergenten.
Derfor har vi brug for dig!
Kom til Rekrutteringsworkshop onsdag den 22. marts på Alsik Hotel & Spa.
Tilmeld dig Sergentens workshop. Der er begrænset antal pladser, så send din tilmelding allerede i dag!
Vi er nemlig på udkig efter fodsoldater, der vil gøre deltidstjeneste på Sergenten – f.eks. som supplement til studierne.
Derfor afholder vi rekrutteringsworkshop onsdag den 22. marts kl. 15.00-16.00.
Her kan du få mere information om at arbejde med Sergenten som tjenestested, ligesom der vil være praktiske øvelser.
Er du loyal, serviceminded, udadvendt, fleksibel, pålidelig og teamplayer?
Så træk i uniformen og meld dig til tjeneste på Sergenten.
Du bliver en del af et stærkt team, hvor fællesskabet er stort og opgaverne varieret.
Arbejdet kan blandt andet inkludere: Tjener, bartender, garderobe og afrydning/opvask.
Vi tilbyder en attraktiv løn (pt. kr. 163,45 i timen) og ordnede forhold.
Timeantallet vil variere efter behov, og arbejdstiden vil typisk ligge om aftenen og i weekender.
Ansøgere skal være fyldt 18 år og skal kunne fremvise straffeattest.
Hvad er Sergenten?
Sergenten er Sønderborgs nye event- og konferencested.
Det store værksted på den tidligere kaserne er blevet ombygget og er nu klar til at lægge rammer til koncerter, messer, udstillinger, gastronomiske events, firmafester og meget andet.
Sergenten er en del af det nærliggende Steigenberger Alsik Hotel & Spa, der rummer tre restauranter, 190 værelser, 9 mødelokaler samt en stor spa- og wellness-afdeling.
Sergenten byder på en stor eventhal med plads til op til 825 siddende eller 1500 stående gæster. Dertil kommer en eksklusive lounge på 1. sal med egen bar.