Ledelse, drift og gæsteoplevelse i fokus
Som Spa Manager får du det overordnede ansvar for den daglige drift, kvaliteten og udviklingen af spaområdet. Du leder og udvikler dit team og skaber en kultur præget af trivsel, professionalisme og høj faglighed.
Din vigtigste opgave bliver at sikre, at hver eneste gæst oplever ro, forkælelse og nærvær – fra første kontakt til sidste øjeblik i spaen. Du går forrest som rollemodel og sikrer en høj standard inden for service, værtskab og kvalitet.
Du arbejder struktureret med at optimere driften – fra behandlinger og faciliteter til gæsteflow og kapacitetsudnyttelse – og har samtidig et stærkt fokus på den kommercielle udvikling gennem mersalg, behandlingstilbud og kampagner.
Du driver samtidig udviklingen af nye koncepter samt attraktive spa- og opholdspakker, der styrker omsætningen og skaber unikke, salgbare gæsteoplevelser året rundt.
Samarbejde og forankring i huset
Du samarbejder tæt med hotellets øvrige afdelinger, herunder reception, F&B, Housekeeping og teknik, og bidrager aktivt til et stærkt tværfagligt samarbejde.
For at sikre den bedst mulige sammenhæng og synergi med hotellets øvrige drift, refererer stillingen til hotelchefen. Du repræsenterer desuden spaen ved daglige og ugentlige driftsmøder.
En rolle med ansvar og udviklingsmuligheder
Stillingen indebærer personaleansvar, herunder rekruttering, oplæring og udvikling af medarbejdere samt planlægning af bemanding og vagtplaner. Du sikrer, at teamet er klædt på til at levere en ensartet og høj kvalitet i alle led.
Du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af spaområdet og være med til at videreudvikle et af Danmarks mest ambitiøse spauniverser.
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra spa-, wellness- eller hotelbranchen
- Har solid ledelseserfaring og evner at motivere og udvikle et team
- Trives i en rolle med både drift, ledelse og gæstekontakt
- Arbejder struktureret og bevarer overblikket i en travl hverdag
- Har en naturlig sans for kvalitet, værtskab og gæsteoplevelser
- Er fleksibel og indstillet på arbejde i weekender
Vi tilbyder
Hos Alsik bliver du en del af et moderne og prisbelønnet hotelmiljø med høje ambitioner. Du kommer til at arbejde i eksklusive rammer med fokus på velvære, kvalitet og bæredygtighed – sammen med et engageret og passioneret team.
Vi tilbyder ordnede løn-, ferie- og pensionsforhold samt sundhedsforsikring.
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse efter aftale.
Sådan søger du
Send os en kortfattet ansøgning og dit CV. Vi indkalder løbende kandidater til samtale, indtil den rette kandidat er fundet.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.