MENU BOOK Alsik Hotel Logo Alsik Hotel Logo

Privatlivspolitik

Persondatapolitik for Alsik A/S

Revideret december 2024

 

Hos Alsik A/S (”Alsik” eller ”vi”) prioriterer vi datasikkerhed og fortrolighed højt. Denne persondatapolitik fastlægger klare retningslinjer for vores måde at behandle personoplysninger om vores gæster og besøgende på vores hjemmesider.

Persondatapolitikken gælder for alle brands og hjemmesider under Steigenberger Alsik Hotel & Spa, herunder hotel, spa, Sergenten, Freia Bar & Lounge, Syttende og Restaurant Alsik.

Dataansvarlig

Alsik A/S, Nørre Havnegade 21, 6400 Sønderborg, CVR-nr.: 37389609, er dataansvarlig for indsamling og behandling af personoplysninger.

Hvornår indsamler vi personoplysninger?

Vi indsamler, opbevarer og behandler personoplysninger som led i vores aktiviteter og markedsføring.

Indsamlingen sker f.eks. når du kontakter os, gennemfører en reservation på hotelophold eller restaurationsbesøg, benytter vores hjemmeside eller kontakter os på anden vis. Vi modtager typisk oplysningerne direkte fra dig, men vi kan også modtage oplysninger fra andre parter, som f.eks. bookingportaler.

Hvordan anvender vi dine personoplysninger?

Alsik behandler personoplysninger om dig til følgende formål:

Booking af hotelophold eller restaurantbesøg

Med henblik på at gennemføre booking af hotelophold eller restaurantbesøg, behandler vi oplysninger om dig for at behandle din forespørgsel og verificere tilgængelighed, gennemføre bookingen samt sende dig en bookingbekræftelse.

Vi kan i den forbindelse bl.a. behandle oplysninger om navn, e-mailadresse, telefonnummer, oplysninger om medfølgende gæster, ankomst- og afrejsedato.

Vi anvender databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(b) som grundlag for at behandle oplysningerne, da oplysningerne er nødvendige at behandle for at opfylde aftalen over for dig.

Ophold

Vi behandler og opbevarer oplysninger om dig i forbindelse med dit ophold på vores hotel med henblik på at tilbyde dig de services, som du måtte have bestilt samt for at give dig den bedste oplevelse under dit hotelophold.

I den forbindelse kan vi behandle oplysninger om f.eks. navn, stilling, bopæl, fødselsdato, nationalitet, e-mailadresse, telefonnummer, pasnummer eller nummer på anden rejselegitimation, oplysninger om medfølgende gæster, kostbehov, særlige præferencer, mv.

I forbindelse med dit ophold kan der desuden ske behandling af oplysninger omkring eventuelle handicap og allergener.

Vi anvender databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(b) som grundlag, da visse oplysninger er nødvendige for at kunne opfylde en aftale med dig samt interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(f), da vi har en legitim interesse i at tilpasse de leverede serviceydelser til dine behov og ønsker. Grundlaget for behandling af dine legitimationsoplysninger er databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(c).

Grundlaget for behandling af oplysninger om handicap og allergener er databeskyttelsesforordningens art. 9(2)(a).

Booking af services hos Alsik

Vi indsamler og behandler oplysninger om dig, herunder navn, adresse, fødselsdato, telefonnummer, e-mailadresse og køn, når du foretager booking af fitnesshold/yoga og/eller spa- og wellnessfaciliteterne. Vi kan derudover registrere behandlingstype, tidspunkt for og varighed af behandling, hvilke produkter der er indgået i din behandling, vores anbefalinger og lignende.

Vores behandling af dine personoplysninger sker på baggrund af databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(b), da oplysningerne er nødvendige for at kunne opfylde vores aftale om den pågældende service.

Derudover er grundlaget for behandlingen vores legitime interesse i at kunne tilbyde en effektiv tilrettelæggelse af vores opgaver for dig, herunder styring af aftaler og tidsbestillinger samt registrering af gennemførte behandlinger med henblik på at fastlægge behandlingsforløb, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(f).

Kundetilfredshedsundersøgelser

Vi gør opmærksom på, at vi kan benytte dine kontaktoplysninger til at følge op på din tilfredshed med dit besøg hos os.

Vores grundlag for denne behandling er interesseafvejningsreglen i databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(f), da vi har en legitim interesse i at forbedre vores services.

Markedsføring og nyhedsbreve

Hvis vi har modtaget dit forudgående samtykke hertil, kan vi behandle dine personoplysninger til fremsendelse af e-mails og nyhedsbreve fra Alsik med bl.a. aktuelle tilbud, informationer om arrangementer og nye faciliteter hos Alsik. Hvis du på et tidspunkt ikke ønsker at modtage disse e-mails og nyhedsbreve, kan du framelde dig ved at benytte afmeldingslinket i bunden af nyhedsbrevet eller rette henvendelse pr. e-mail til info.alsik@steigenberger.com. Behandlingsgrundlaget er dit samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(a).

Vi kan derudover udsende servicemeddelelser på baggrund af vores legitime interesse i at kunne holde dig opdateret om væsentlig information, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(f).

Brug af sociale medier

Vi anvender sociale medier for at være i nær kontakt med interesserede brugere. Vi anvender følgende sociale medier:

  • Facebook
  • Instagram
  • LinkedIn

Du vil kunne komme i kontakt med os via disse sociale medier, og vi vil i forbindelse med besvarelse af dine henvendelser behandle dine personoplysninger i det omfang, de indgår i din henvendelse. Alt afhængig af din adfærd på vores fan-sider på sociale medier, kan vi og det sociale medie foretage en indsamling af bl.a. følgende oplysninger om dig, når du besøger siden:

  • Om du ”følger” vores side
  • Kommentarer som du efterlader på vores side
  • At du har besøgt vores side

Vi behandler dine personoplysninger som følge af databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(f) og dermed vores legitime interesse i bl.a. at kunne besvare dine henvendelser samt forbedre vores produkter og services. Vi vil have et fælles dataansvar med hvert anvendt sociale medie for behandlingen af personoplysninger på vores fan-sider, og vi opfordrer derfor til, at du altid orienterer dig i det pågældende sociale medies egen privatlivspolitik, inden du benytter dets funktioner og services.

Vi tager løbende billeder og/eller videooptagelser med henblik på at kunne dele vores gæsters oplevelser på vores faciliteter. Dette sker i overensstemmelse med gældende lovgivning, herunder vil vi indhente dit samtykke efter databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(a), såfremt det er påkrævet.

Brug af hjemmeside

Vi har adgang til oplysninger om besøgende på hjemmesiden samt de besøgendes brug af hjemmesiden og dennes funktioner. Det gælder f.eks. IP-adresse, browsertype og besøgsadfærd.

De indsamlede data behandles på grundlag af vores legitime interesse i at opnå kendskab til brugernes anvendelse af hjemmesiden for at kunne forbedre den, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(f).

Videoovervågning

Vi foretager videoovervågning på vores lokaliteter, herunder alle fællesarealer og offentligt tilgængelige områder både uden- og indendørs. Videoovervågningen sker på grundlag af vores legitime interesse i forebyggelse eller opklaring af kriminalitet og overtrædelse af vores interne retningslinjer og sikkerhed for personalet, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(f) og databeskyttelseslovens § 8, stk. 3. Vi har opsat skilte ved de områder, som videoovervåges.

Optagelserne vil kun blive tilgået og gennemset i tilfælde af mistanke om kriminelle handlinger, overtrædelse af vores interne politikker eller i forbindelse med intern/ekstern kontrol. Optagelserne kan ligeledes blive gennemgået i tilfælde af afklaring af sikkerhedsrelaterede hændelser.

Optagelserne opbevares på en sikker server, som kun et begrænset antal medarbejdere har adgang til.

Optagelserne kan blive videregivet til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 4, eller hvis videregivelsen på anden måde er underlagt lovkrav. Hvis det er nødvendigt at videregive optagelserne til andre formål end førnævnte, vil vi anmode om dit samtykke til en sådan videregivelse, hvis du indgår i optagelserne.

Kommunikation

Når du henvender dig til os, behandler vi de oplysninger, som du afgiver med henblik på at besvare dine henvendelser. Vi opfordrer dig til ikke at afgive følsomme personoplysninger (f.eks. helbredsoplysninger) til os, medmindre de er strengt nødvendige for behandlingen af din henvendelse.

Vores grundlag for denne behandling afhænger af karakteren af din henvendelse. Grundlaget vil dog ofte være, at behandlingen er nødvendig for opfyldelsen af en aftale, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6(1)(b).

Andre formål

Udover ovenstående formål kan vi ligeledes behandle dine personoplysninger med henblik på at opfylde lovkrav, eller hvis det er nødvendigt for at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares.

Hvem deler vi dine personoplysninger med?

For at opfylde ovenstående formål kan vi give tredjeparter adgang til dine personoplysninger, der på baggrund af et kontraktuelt forhold med Alsik leverer relevante ydelser, f.eks. it-leverandører, e-mailudbydere og leverandører af markedsføringsydelser. Sådanne serviceleverandører vil kun behandle personoplysninger i overensstemmelse med vores instruktioner i henhold til indgåede databehandleraftaler.

Alsik kan derudover videregive dine personoplysninger til underleverandører, når det er nødvendigt for at opfylde de aftaler, som vi har indgået med dig. Eksempelvis behandles dine kreditkortoplysninger ved onlinebooking af vores betalingsudbyder. Under visse omstændigheder og i henhold til lovgivningen kan det være nødvendigt at videregive personoplysninger til revisorer, advokater, offentlige myndigheder eller politiet. Eksempelvis kan oplysninger videregives til politiet i tilfælde af mistanke om kreditkortsvindel.

Hvis dine personoplysninger overføres til databehandlere eller dataansvarlige, der er etableret i lande uden for EU/EØS, der ikke har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau, vil en sådan overførsel som udgangspunkt baseres på EU Kommissionens standardkontraktbestemmelser.

Hvordan opbevares dine oplysninger?

Uanset om dine personoplysninger opbevares og behandles fysisk eller digitalt, har Alsik taget de nødvendige forholdsregler for, at dine oplysninger opbevares sikkert og beskyttet mod uretmæssigt brug.

Alsik sikrer løbende en sikker opbevaring og behandling af dine personoplysninger. Vi sikrer desuden, at kun relevante medarbejdere har adgang til dine oplysninger.

Hvor længe opbevarer vi dine oplysninger?

Dine personoplysninger bliver slettet eller anonymiseret, når det ikke længere er nødvendigt for os at opbevare dem til de formål, der er beskrevet i denne politik.

De personoplysninger, som vi har registreret om dig i forbindelse med besøg på vores restauranter, opbevarer vi i 1 år fra seneste restaurantbesøg/bestilling.

Gæsteoplysninger indsamlet i forbindelse med booking og ophold på vores hotel, vil blive opbevaret i 2 år fra seneste ophold for danske gæster og 1 år fra seneste ophold for udenlandske gæster.

Hvis du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev, vil vi opbevare personoplysninger relateret hertil i 2 år, fra du afmelder dig nyhedsbrevet, da vi er forpligtet til at kunne dokumentere dit samtykke i denne periode.

Videomaterialer fra overvågning slettes efter 30 dage, medmindre optagelserne skal bruges i forbindelse med opklaring af kriminalitet eller behandling af konkrete tvister. I disse tilfælde vil optagelserne blive slettet, når fortsat opbevaring/behandling ikke længere er nødvendig.

Oplysninger, der vedrører regnskabsmateriale, opbevares i 5 år fra udløbet af det regnskabsår, som oplysningerne vedrører.

Jobansøgninger med tilhørende bilag opbevares i 6 måneder efter ansøgningsfrist, medmindre vi modtager samtykke til yderligere opbevaring.

Vi kan behandle dine personoplysninger i en længere periode end angivet ovenfor i anonymiseret form, eller hvis vi er forpligtet hertil i henhold til gældende lovgivning.

Cookies

Vores hjemmesider anvender cookies til at optimere brugen af vores hjemmeside. Vi henviser til vores cookiepolitik, som findes på Alsik.dk.

Dine rettigheder

Du har følgende rettigheder i forhold til vores opbevaring og behandling af dine personoplysninger:

·         Du har ret til at få indsigt i de personoplysninger, vi behandler om dig

·         Du har ret til at gøre indsigelse mod vores indsamling og videre behandling af dine personoplysninger

·         Du har ret til berigtigelse og sletning af dine personoplysninger, dog med visse lovbestemte undtagelser

·         Du har ret til at anmode os om begrænsning af dine personoplysninger

·         Under visse omstændigheder kan du også anmode om at modtage en kopi af dine personoplysninger, samt om transmission af de personoplysninger, du har afgivet til os, til en anden dataansvarlig (dataportabilitet)

·         Du kan til enhver tid tilbagekalde eventuelle samtykker, som du måtte have afgivet. Vores nyhedsbrev kan afmeldes ved at klikke på linket i bunden af nyhedsbrevet.

Kontakt

Hvis du har spørgsmål angående denne persondatapolitik, eller hvis du ønsker at klage over den måde, vi behandler dine personoplysninger på, er du velkommen til at kontakte os på info.alsik@steigenberger.com

 

Hvis du ønsker at klage over vores behandling af dine personoplysninger, kan det ske til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, tlf. 33 19 32 00, e-mail: dt@datatilsynet.dk

Andre hjemmesider

Vores platforme og kommunikation kan indeholde links til andre platforme. Vi påtager os intet ansvar for indhold på disse platforme. Vi opfordrer dig til at læse persondatapolitikken på disse sider.

Ændringer af persondatapolitikken

Denne side opdateres løbende og vil altid afspejle den aktuelle persondatapolitik.

 

Du er muligvis også interesseret i:

Oplev Alsik Spa

Tag en pause fra hverdagen, og nyd et velfortjent spa- og wellnessophold i Sønderborg hos Alsik Hotel. Her kan du forkæle dig selv med smukke omgivelser og en afslappende atmosfære.

Wellness & behandlinger

Du kan forvente enestående oplevelser, når vores dygtige terapeuter forkæler dig med traditionsrige og nye spa- og wellnessbehandlinger. Alle behandlinger bygger på en dyb respekt for kroppens naturlige balance, og vi gør os umage, så hvert besøg er med tanke for dit personlige velvære.