Find dit sommerophold her
Alle ophold er inkl. vores berømte morgenbuffet og fri adgang til fitness.
Få en uforglemmelig sommer i skønne Sønderborg, der er rig på kultur, smuk natur, udsøgte spisesteder og oplevelser.
Alsik Hotel & Spa er det naturlige udgangspunkt for en sommerferie, hvor ro, nærvær og oplevelser går hånd i hånd. Her bor du midt i hjertet af Sønderborg – omgivet af vand, historie og en af Danmarks mest stemningsfulde kystbyer.
Sommeren i Sønderborg byder på alt fra hyggelige havnepromenader og badeture ved strandene til kultur, shopping og lokale madoplevelser. Med Alsik som base får du det hele inden for kort afstand – og samtidig et sted at trække dig tilbage, når tempoet skal ned.
På Alsik Hotel & Spa kan du kombinere aktive feriedage med afslapning i rolige omgivelser, udsigt over Als Sund og tid til at lade op. Uanset om du er til gastronomi, wellness eller bare lange sommerdage i godt selskab, giver Alsik dig rammerne for en ferie, der føles både let og mindeværdig.
Vil du have det store overblik – så kan du betragte byen fra udkigsetagen Point of View på hotellets top.

Sommeren er skaldyrssæson på Alsik. Uanset om du ønsker en hyggelig aften på terrassen med udsigt over Als Sund eller en komplet getaway med overnatning, kan du glæde dig til et overdådigt skaldyrsfad fyldt med havets delikatesser. Nyd blandt andet jomfruhummer, kammuslinger og pil-selv rejer.

Der er meget mere at opleve i Sønderborg end på én enkelt dag. Udforsk områdets smukke kystlandskaber, historiske seværdigheder, hyggelige byliv og spændende kulturoplevelser – alt sammen i kort afstand fra Alsik.
Derfor anbefaler vi, at du giver dig selv tid til at opleve det hele med et ophold på to eller flere nætter. Så kan du kombinere afslapning, gastronomi og spa med de mange oplevelser, som Sønderborg og omegn har at byde på.
Alle ophold er inkl. vores berømte morgenbuffet og fri adgang til fitness.