MENU BOOK Alsik Hotel Logo Alsik Hotel Logo

Medlemsbetingelser

§1. Generelt

Medlemskaber til Alsik Spa kan kun oprettes via ansøgningsskema på www.alsik.dk. Max 1,5 mdr. før opstart.

Ved oprettelsen af et medlemskab udfyldes personlige oplysninger, som bliver opbevaret i vores bookingsystem. Dette system er underlagt og opfylder krav fra Datatilsynet i forhold til opbevaring af personlige data.

Aldersgrænse: 18 år. Det er muligt at medbringe betalende dagsgæster fra 16 år.

Alle medlemmer skal personligt registrere sin ankomst i Spa receptionen og have udleveret armbånd til åbning af døre og skab i omklædningsrummene inden de påbegynder deres ophold i Alsik Spa. Armbåndet skal afleveres ved ud tjek hvor der også afregnes for eventuelle køb.

Medlemskab er personligt og kan ikke deles eller overdrages til andre. Der tages et billede til profilen ved første fremmøde.

§2. Personlige oplysninger

For at kunne tegne et medlemskab hos Alsik Spa skal du ved indmeldelse oplyse: Navn, adresse, e-mailadresse, telefonnummer og fødselsdato.

Ved første fremmøde tager vi et billede af dig, som opbevares sammen med dine øvrige personoplysninger. Formålet med fotoet er at kunne identificere dig og hermed sikre mod misbrug af medlemskabet.

Hvis der sker ændringer i de personoplysninger, som du har angivet ved medlemskabets indgåelse, skal du straks meddele dette til Alsik Spa. Du er som medlem selv ansvarlig for, at Alsik Spa til enhver tid har dine korrekte personoplysninger, e-mailadresse samt kortoplysninger til betaling.

Ved oprettelsen af et medlemskab hos Alsik Spa accepterer du, ud over disse medlemsbetingelser også vores ordensregler, samt Alsik Spa gældende regler omkring datapolitik. Derudover accepterer du at modtage meddelelser om ændringer i dine medlemsbetingelser pr. e-mail.

§3. Betaling

Som medlem er man forpligtet til at registrere et betalingskort til sin profil for at vi kan trække automatisk betaling hver måned. Man er ligeledes forpligtet til at holde det opdateret.

Ved løbende online kortbetaling er der tale om et løbende medlemskab, der fortsætter indtil det opsiges af én af parterne i henhold til §7.

Et medlemskab med løbende online kortbetaling er knyttet til dine kontooplysninger. Disse krypteres efter indtastning. Medlemskabet opkræves d. 1. i hver måned. Medlemskabet bliver opkrævet med et gebyr på 5 kr.

§3a. Oprettelsesgebyr

Der opkræves et oprettelsesgebyr på 199,- kr. ved oprettelse af et nyt medlemskab. Dette er også gældende hvis et medlem opsiger medlemskabet i en periode og ønsker at blive medlem igen.

§3b. Løbende betaling

Ved oprettelse af et løbende medlemskab betales forud via online kortbetaling for indeværende måned. Medlemskabet fortsætter herefter automatisk indtil det opsiges.

Medlemskab kan opsiges ved udgangen af indeværende måned senest d. 25.

§4. For sen betaling

Ved for sen betaling vil der blive pålagt et rykker gebyr på Kr.100,- d. 5. i måneden. Dette bliver varslet via et rykkerbrev. Ved fortsat manglende betaling bliver abonnementet lukket d. 10. i måneden og dette vil resultere i at pågældende person ikke kan oprette nyt medlemskab.

§5. Prisændringer

Du vil blive informeret om eventuelle prisændringer i dit medlemskab via den e-mail du har oplyst jf. §1. Du vil blive orienteret om prisændringerne senest 30 dage før prisændringerne træder i kraft. Ønsker du ikke at opretholde dit medlemskab som følge af prisændringerne, er du berettiget til at opsige dit medlemskab i henhold til §7.

§5a. Ændring af medlemsbetingelser, rammer og priser

Alsik Spa forbeholder sig retten til løbende at ændre medlemsbetingelser, åbningstider, ordensregler, gebyrer og priser, herunder prisen for dit medlemskab. Sådanne ændringer kan forekomme i de situationer, der er angivet nedenfor:

  • Hvor det er nødvendigt for at sikre, at Alsik Spa overholder lovgivningen.
  • Hvor nye faktiske eller privatretlige forhold nødvendiggør ændringer af medlemsbetingelserne

Ønsker du ikke at fortsætte dit medlemskab til den nye pris eller nye betingelser kan du opsige dit medlemskab i henhold til §7.

§6. Bero af medlemskab

Medlemskab kan efter 3 måneders medlemskab sættes i bero. Det kan sættes i bero 1 måned årligt. Berogebyr udgør kr. 99. Ønsker om bero skal ske skriftlig til [email protected] – minimum 7 dage før ønsket start. Start skal altid være den 1 i en måned.

§7. Opsigelse af medlemskaber

Opsigelsen skal altid ske skriftligt til Alsik Spa på mail [email protected]. Opsigelsen skal indeholde oplysninger om for- og efternavn, medlemsnummer, samt en tilkendegivelse om hvornår opsigelse ønskes.

Din opsigelse er gældende fra den dag Alsik Spa modtager din opsigelse. Hvis der opstår tvivl om hvorvidt et medlemskab er opsagt, skal du kunne bevise at der uomtvisteligt er sket en opsigelse.

Du vil modtage en opsigelsesbekræftelse via mail.

§7 a. Opsigelsesfrist

Medlemskab kan opsiges til udgangen af en måned. Opsigelse skal altid ske skriftlig til [email protected] senest d. 25. i indeværende måned.

§8. Personer under 18 år

Aldersgrænse er 18 år. Der kan medbringes betalende dagsgæster fra 16år.

§9. Ansvar

Al træning, ophold i pools og øvrige faciliteter sker på eget ansvar. Du er selv ansvarlig for at være i en helbredstilstand, der tillader deltagelse i aktiviteter hos Alsik Spa. Alsik Spa tager ikke ansvar for personskader på et medlem som følge af ulykker, forkert træning eller andre besøgendes handlinger eller mangelfulde handlinger. Dansk rets almindelige erstatningsregler gælder i øvrigt.

§10. Værdigenstande

Alsik Spa anbefaler, at du opbevarer alle værdigenstande i et aflåst skab under et besøg. Husk at tømme skabet samme dag efter brug. Alsik Spa forbeholder sig retten til at tømme skabene ved lukketid uden yderligere varsel. Alsik Spa bærer ikke noget ansvar for tab på grund af tyveri eller tingskade, ej heller ved tyveri fra skabe. Det er ikke tilladt at have tasker med inde i Spa, de skal opbevares i omklædningsrummet.

§11. Ordensregler

Medlemmer og deres gæster er forpligtet til at overholde de til enhver tid gældende medlemsbetingelser, ordensregler, skiltet Spa reglement samt anvisninger givet af Alsik Spa personale. Ved væsentlig misligholdelse af de gældende medlemsbetingelser og ordensregler er Alsik Spa berettiget til at ophæve medlemskabet øjeblikkeligt uden refundering af kontingent.

Som medlem forventer vi at man orienterer sig omkring gældende spa reglement samt efterlever de anvisninger der gives af personalet. Ligeledes forventes det at man som medlem går foran som det gode eksempel, særligt hvis man har gæster med og bidrager til at de også kender til samt følger ordensreglerne.

Konsekvensen for gentagende brud på de generelle ordensregler vil være opsigelse af medlemskab uden refundering af kontingent.

Afhængig af alvoren vil der først gives en mundtlig henstilling, herefter en skriftlig advarsel og derefter opsigelse af medlemskab.

I grove tilfælde kan mundtlig henstilling fører til ophør af medlemskab øjeblikkeligt.

Alsik spa forbeholder sig retten til at stille et medlem til ansvar for de gæster vedkommende er i selskab med og drage nødvendige konsekvenser heraf.

§12. Holdtræning

§12a. Tilmelding og afmelding

Tilmeldingen til holdtræning hos Alsik Spa er bindende, af hensyn til de andre holdgæster, samt eventuelle ventelister. Tilmelding kan ske helt op til holdstart via medlemmers online profil eller ved henvendelse til Spa receptionen.

Afmelding kan udelukkende foregå senest 2 timer inden holdstart via medlemmers online profil eller ved henvendelse til Spa receptionen.

Fremmøder/afmelder du ikke til et tilmeldt hold koster det kr. 49 pr. gang som opkræves automatisk.

Du er selv forpligtet til at oplyse i receptionen, når du tjekker ind, at du også skal deltage på et hold, for at sikre din plads og undgå bøde for udeblivelse.

§12b. Fremmøde og venteliste på hold

Holdfremmøde skal være registreret senest 5 minutter inden holdstart. Er du ikke fremmødt 5 minutter inden holdstart vil dette betragtes som udeblivelse og der vil automatisk trækkes et gebyr på 49,- kr. for udeblivelse af hold.

Medlemmer som er tilmeldt holdet på ventelisten, vil automatisk få besked hvis der skulle blive en ledig plads på holdet. Ved venteliste til hold, er der indført et sms-system, som udsender en sms hvis man rykker frem på holdet. Hver sms koster 1 kr. men kan afmeldes ved at kontakte Alsik Spa via e-mail.

§13. Ledige pladser

Alsik Spa kan ikke garantere ledige pladser på de oprettede hold, idet holdene bliver fyldt op efter ”først til mølle” princippet. Man kan tilmelde sig 10 hold af gangen som frigives løbende, efter man har deltaget.

Vi vil gøre medlemmer opmærksomme på at Alsik Spa kan være fuldt belagt og at der derfor ikke kan garanteres adgang til Alsik Spa. I det tilfælde har personalet ret til at afvise adgang for medlemmer af Alsik Spa. Dette kan ofte være tilfældet i weekender og ferieperioder. Vi vil så vidt det er muligt, varsle dette via e-mail. Men afvisninger kan i nogle tilfælde også ske på dagen, i tilfælde af uventet høj belægning.

§14. Fortrydelsesret

Ved oprettelsen af et medlemskab har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret. Hvis du imidlertid vælger en startdato, der ligger udenfor de 14 dage frafalder fortrydelsesretten ved startdatoen. For at gøre brug af fortrydelsesretten, skal du sende en mail til [email protected]

Hvis du gør brug af dit medlemskab inden for de 14 dage ved at besøge os, frafalder fortrydelsesretten.

§15. Nyhedsbreve og information

Ved oprettelse af dit medlemskab giver du dit samtykke til hvilke typer af information, du ønsker at modtage. Du kan til enhver tid ændre dit samtykke eller trække et samtykke tilbage omkring ønskede informationer. Det kan du gøre ved at sende e-mail til [email protected].

Husk det rette udstyr

Under træning i Alsik Fitness områder skal der anvendes beklædning og sko der er beregnet til indendørs træning.

Det er ikke tilladt at tage sin taske, jakke eller andre ikke-træningsrelaterede ting med i træningslokalerne. Disse ting skal opbevares i skabene i omklædningsrummet.

Ophold i Alsik spa kræver badetøj i godkendt badetøjs materiale.

Brug af smartphones

Det er tilladt at tage billeder/video af dig selv i fitness og spaområderne, men der må ikke være andre personer med på billedet uden deres samtykke. Det er ikke tilladt at tage billeder/video til kommerciel brug uden forudgående aftale med Alsik Spa.

Mobiltelefoner må ikke benyttes til samtale i trænings- og spaområderne, herunder også omklædningsrum.

Hvis du vil høre anden musik end den der spilles i Alsik Fitness, skal du benytte høretelefoner. Mobiltelefon må benyttes i omfang det ikke er til gene for andre gæster, f.eks. til at høre musik eller lydbog med høretelefoner i.

Rygning i Alsik Spa

Spaområdet er røgfrit – både inden- og udendørs. Der findes et rygeområde udenfor hovedindgangen.

Børn i Alsik Fitness

Alderskravet til at benytte Alsik Fitness er +18 år.

I henhold til vores medlemsbetingelser, kan personer under 18 år ikke tegne et medlemskab hos Alsik Spa og Fitness.

Nødudgange

Nødudgangene må ikke spærres og må kun benyttes ved nødstilfælde.

Hygiejne i Alsik Spa Pool område

Inden ophold i Alsik Spa Pool og Nordisk Spa områder, skal alle gæster vaske krop og hår med sæbe, uden badetøj. Intim barbering er IKKE tilladt.

Under ophold i Alsik Spa Pool område og Nordisk Spa skal gæster være iført badetøj i godkendt badetøjs materiale.

Dette af hensyn til bakterier og vandkvaliteten. Det er af samme årsag ikke tilladt at bære almindeligt undertøj inden under sit badetøj.

Saunaregler

Alle gæster skal benytte håndklæde eller badekåbe som underlag i saunarum.

Det er ikke tilladt for gæster at påføre vand, is, olier, eller andet på saunaovne – dette er forbeholdt vores ansatte sauna gusmestre.

Det er ikke tilladt at afklæde sig, sit badetøj i fælles Sauna. Dette er dog muligt i de Saunaer som befinder sig i omklædningsrummene.

Spa Snack Lounge / regler for mad og drikke

Under ophold i Alsik Spa Snack Lounge skal gæster være iført badekåbe og slippers. Der er adgang til gratis snacks, te og kaffe i et til tider varierende udvalg under sit besøg i Alsik Spa.

Det er ikke tilladt at tage de gratis snacks og drikke med ud fra Spa området.

Det er ikke tilladt at nyde medbragt mad og drikke i Alsik Spa.

Der er mulighed for tilkøb af drikkevarer og snack i receptionen samt vending maskinen. Opnåelse af medlemsrabat kan dog kun ske ved køb i receptionen. Der tilbagebetales ikke rabat ved køb i vending maskinen.

Snacks og drikke må nydes i snack lounge, ved ophold i lounge, liggestole og caféborde. Drikkevarer må under forsigtig håndtering nydes i de to udendørs pools, dog skal alt glas holdes på afstand af pool og placeres mindste 1 m. væk. Genopfyldning fra flaske til drikkekop må ikke ske ved ophold i vandet.

Vi opfordrer alle vores gæster til at benytte affaldsspandene samt vandstationerne til brugte glas.

Åbningstider

Vores åbningstider skal overholdes. Det betyder at der skal være tjekket ud i receptionen inden kl.21.00.

Bemærk, at der senest er adgang til Alsik Spa kl.20.00 (kl.12.00 om lørdagen for medlemmer)

Alle faciliteter slukker kl.20.30 hvor pool området skal være forladt.

Åbningstider for vores medlemmer er som følger:

Alsik Spa & Fitness:

Mandag – fredag, samt søndag: 07.00-21.00

Lørdag: 07.00-13.00

Alsik Spa & Fitness Delight:

Mandag – fredag: 7.00-16.00

Lørdag & Søndag: ingen adgang.

Alsik Nordisk Spa & Fitness:

Mandag – fredag, samt søndag: 7.00-21.00 (Nordisk 9.00-19.00)

Lørdag: 7.00-13.00 (Nordisk 9.00-12.30)

Bemærk at der skal være tjekket ud i receptionen, FØR de angivne tidspunkter.