Selskabs- & Festlokaler i Sønderborg | Alsik Hotel & Spa
MENU BOOK Alsik Hotel Logo Alsik Hotel Logo

Festlokaler i Sønderborg

Skal der afholdes firmafest eller konfirmation med familien som gæst? Står den på dansegulv og/eller brudevals? Der er mange måder at fejre livets højdepunkter på – og hos Alsik er det kun fantasien, der sætter grænser.

Festlokaler med terrasse og udsigt

Din fest i Alsik rammer

Vores flotte og fleksible selskabslokaler i Sønderborg kan indrettes og dekoreres præcis, som du ønsker det. I samarbejde med vores dygtige eventplanlæggere defineres alt fra farvetema og bordpynt til behovet for gavebord, dansegulv og diasshows. På den måde skræddersyer vi begivenheden og vores festlokaler specielt til dig, og vores dygtige personale sørger naturligvis for, at der bliver kræset om alle detaljerne.

Vores selskabslokaler i Sønderborg er desuden en del af et større luksuskompleks med både hotel, spa-afdeling og formidable restauranter, hvilket betyder, at alt fra menuen til overnatning kan organiseres på stedet. Det er med til at sikre en rød tråd gennem hele arrangementet og vi sørger for, at alt forløber glidende fra start til slut.

Festlokale i Sønderborgfix-img
Festlokale med terassefix-img

Festlokaler med udsigt til vandet

Leder du efter festlokaler i Syddanmark med regionens absolut flotteste placering? Så er vores festlokaler i Sønderborg det helt rette valg. Her, mindre end et stenkast fra vandkanten, får du en smuk udsigt gennem de store gulv-til-loftvinduer. Sku udover de blide bølger, se sejlskibene glide forbi og glæd dig ved synet af det rolige liv på den charmerende havnepromenade. På en solskinsrig dag kan også den hævede terrasse tages i brug, og her er ligeledes en smuk udsigt over både by og natur.

Men det er ikke kun omgivelserne, der er et maleri værdigt. Også den indvendige del af vores selskabslokaler i Sønderborg får gæster til at dåne. Det flotte lysindfald, de rene linjer, de nøje udvalgte materialer og arkitektoniske detaljer gør rummet til et kunstværk i sig selv. Endnu flottere bliver det, når bordpynt, dekorationer og levende lys fylder lokalet og forvandler stedet til dit personlige festlokale.

Lokaler og faciliteter

Selskabslokaler med udsigt i Sønderjylland

Sammensæt menuen med Alsiks kokketeam

Der venter jer en smagsoplevelse ud over det sædvanlige, når I sætter jer til bords i vores smukke selskabslokaler i Sønderjylland. Den ansvarlige for Alsiks kokketeam og gastronomiske univers er nemlig en af Danmarks absolut bedste og mest anerkendte kokke, Jesper Koch. Du er derfor i yderst kompetente hænder, når vi sammen planlægger menuen, og på dagen sikrer hele teamet, at smagsnuancerne forfines og tilpasses, så hver enkelt mundfuld får smagsløgene til at danse.

Når du holder din festmiddag i vores festlokaler i Sønderborg, kan du vælge mellem alt fra 3 til 6-retters selskabs- eller gourmetmenu. Det er også muligt at holde et formiddagsarrangement med 2 timer af vores overdådige brunchbuffet.

Se arrangementspakker

Jesper Koch
fix-img
Sammensæt din menu med en topkok
Hvidvin i Restaurant Alsikfix-img

Festlokaler med overnatning

Når den sidste skål er udbragt, natten for alvor har lagt sig over byen og det efter en begivenhedsrig dag er tid til at gå til køjs, kan både vært, værtinde og gæster se frem til en god nats søvn. Tjek ind på et af Alsiks lækre hotelværelser eller suiter, der ligger i direkte forlængelse af vores selskabslokaler i Sønderborg. Så kan du også vågne op til den smukke udsigt over charmerende Sønderborg og Alssund.

Se værelser og suiter

Når alle er kommet i tøjet, er der mulighed for at mødes til en overdådig morgenbuffet i vores lækre on-site restaurant.

Luksuriøst soveværelse på BMC Suitenfix-img
fix-img

Se prisen for dit arrangement

Du kan vælge mellem flere forskellige arrangementspakker, når der skal afholdes firmafest, rund fødselsdag, konfirmation eller andre store begivenheder i vores festlokaler i Sønderjylland. Pakkernes indhold og pris varierer afhængigt af tidsrummet, dit ønske til middagen og øvrig forplejning. Det er naturligvis også muligt selv at sammensætte sit arrangement ud fra et bred udvalg af services og ydelser.

Se arrangementspakker