MENU BOOK Alsik Hotel Logo Alsik Hotel Logo

Intern Key Account Manager 

Er du passioneret for salg og ønsker at blive en del af et af Danmarks mest unikke og luksuriøse hoteller? Alsik Hotel & Spa i Sønderborg søger en engageret og målrettet Intern KAM til vores team.

Alsik Hotelfix-img

Som Intern KAM hos Alsik Hotel & Spa vil du få en central rolle i at hjælpe os med at nå vores salgsmål, og skabe en fremragende oplevelse for vores gæster. Du vil være med til at drive salget af vores unikke hotel oplevelser, og sikre at vi er top of mind hos kunderne.

Dine opgaver vil inkludere:

  • Digitalt og telefonisk proaktivt opsøger og opbygger relationer med nye og eksisterende erhvervskunder.
  • Besvare henvendelser og følge op på leads.
  • Præsentere og sælge hotellets produkter og services, både via telefon og digitalt.
  • Håndtering af forhandlinger og kontrakter.
  • Bidrage til strategisk salgsplanlægning.
  • Arbejde tæt sammen med vores kommercielle team og andre afdelinger for at sikre en gennemsigtighed i produkterne.
  • Understøtte vores kunder i at skabe den bedst mulige oplevelse hos Alsik Hotel & Spa.

Vi leder efter dig, der har:

  • En passion for salg og kundeservice.
  • En positiv og imødekommende personlighed, der trives i et dynamisk og kundevendt miljø.
  • Evnen til at kommunikere klart og effektivt, både skriftligt og mundtligt. Og forstår at møde vores kunder i øjenhøjde.
  • Et naturligt drive og en stærk arbejdsmoral.
  • Evnen til at arbejde selvstændigt og struktureret med det kommercielle team.
  • Erfaring med salg og/eller kundeservice er et krav, vi lægger stor vægt på personlighed og vilje til at lære og at man har et godt kommercielt mindset.
  • Kendskab til hotelbranchen og interesse for wellness og luksuriøse oplevelser vil være en fordel men ikke et krav.

 

Hvad vi tilbyder:

Du bliver en del af et ungt, ambitiøst og engageret team, der sparrer og vidensdeler med hinanden. På Alsik Hotel & Spa har vi et stort fokus på den personlige udvikling og prioriterer et stærkt socialt sammenhold med respekt for hinandens fagligheder. Vi har en uformel tone og har det sjovt, når vi går på arbejde – og så er vi der for hinanden, når tempoet bliver højt.

Du bliver del af et spændende hotel med stor bevågenhed og får selv en vigtig rolle i den fortsatte udvikling. Vi er også meget bevidst om, at Alsik Hotel & Spa har stor betydning for udviklingen af hele det geografiske område vi ligger i, og er blevet et stærkt vartegn for Sønderborg og for Region Syddanmark.

 

Rekrutteringsprocessen

Ansøg skriftligt via link her i annoncen senest d. 1. januar 2025. Tøv ikke med at ansøge, da samtaler afholdes løbende. Tiltrædelse efter aftale.

Kandidater behandles naturligvis fortroligt i hele processen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en mail til Business Development Manager Kristian Overgård: kristian.overgaard@alsik.steigenberger.com

 

Om Alsik:

Hotellet ligger på Sønderborgs smukke gamle havnefront, hvor moderne arkitektur, nytænkende byggeri og imponerende kunst møder historiens vingesus, byens puls og den enestående natur langs Flensborg Fjord.

Det smukke Alsik Hotel og Spa er et af Danmarks mest indbydende og spændende hoteller. Hotellet, der er kendetegnet ved et smagfuldt nordisk design og naturlige materialer, er en del af den berømte arkitekt Frank Gehrys masterplan for Sønderborgs havnefront. Fra de stilfulde og topmoderne værelser og suiter er der udsigt over både Sønderborg by og et af de smukkeste fjordlandskaber i Danmark.