Skal du være med til at skabe uforglemmelige oplevelser for vores gæster?
Vi søger en erfaren og engageret souschef til vores hotelreception, som i tæt samarbejde med vores receptionschef kan være med til at lede det daglige arbejde i hotellets reception og sikre en enestående service for vores gæster.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Som souschef bliver du en del af et professionelt og engageret team, og du vil både indgå i den daglige drift og have ansvar for vagtplanlægning. Du får en vigtig rolle i at træne og motivere receptionsteamet samt sikre en effektiv og smidig drift af receptionen.