MENU BOOK Alsik Hotel Logo Alsik Hotel Logo

Steigenberger Alsik Hotel & Spa genåbner gradvist fra fredag 15. maj

Det er en meget stor glæde, at vi nu kan genåbne Steigenberger Alsik Hotel & Spa gradvist. Åbningen følger nøje sundhedsmyndighedernes og regeringens krav til indretning, sikkerhed og sundhed. For selvom vi nu atter kan slå dørene op – eller i hvert fald på klem – handler det stadig først og fremmest om at passe godt på hinanden.

Lobby aftenfix-img

Vi afventer fortsat mange informationer fra myndighederne, så det er endnu ikke alt, vi har svar på omkring genåbningen. Men i takt med at vi får de nødvendige oplysninger, opdaterer vi selvfølgelig her på hjemmesiden og på de sociale medier.

Her er, hvad vi ved med sikkerhed:

Fra fredag den 15. maj

  • De første 50 værelser åbner. Morgenmad og aftensmad for hotellets gæster serveres på værelset eller som take away.

Fra mandag den 18. maj

  • Alsiks lounge åbner for alle med udendørs servering af kaffe, kage, snacks og drikkevarer i tidsrummet kl. 14:00-17:00. Alle har således mulighed for at lægge vejen forbi Alsik og nyde en forfriskning og den smukke udsigt over Alssund.
  • Restaurant Alsik åbner for hotellets gæster, men ikke for gæster udefra. Morgenmad og aftensmad kan fortsat nydes på værelset eller som take away men nu også i restauranten, der indrettes med den af sundhedsmyndighederne anbefalede afstand. Åbningstiden er begrænset til 17:30 – 19:30, og også menukortet er reduceret.
  • Restaurant Syttende genåbner under hensynstagen til alle anbefalinger og myndighedskrav.
  • For medlemmer og hotellets gæster opstartes udendørs fitness og yoga for hold på op til ti personer. Der opstilles bl.a. spinningcykler på Alsiks terrasse.

Uafklaret – og derfor lukket indtil videre

  • Alsik Nordisk Spa & Wellness er fortsat lukket. Især her mangler vi de nødvendige informationer fra myndighederne og kan derfor endnu ikke svare på, hvornår en åbning forventes.
  • Åbningsdatoer for Restaurant Freia samt fuld åbning af Restaurant Alsik for udefrakommende gæster er endnu ikke afklaret.
  • Alsik konferenceafdeling er fortsat lukket, herunder konferencer, events, møder og fester i henhold til myndighedernes forsamlingsforbud.

Vi glæder os inderligt til atter at byde varmt velkommen til Steigenberger Alsik Hotel & Spa og håber naturligvis på en hel genåbning så hurtigt som muligt under al hensynstagen til din sundhed og sikkerhed.

Du er muligvis også interesseret i:

14/02/25

Brunch i den Syttende himmel – UDSOLGT

Champagnebrunch på Syttende – En smagfuld søndag i særklasse Søndag den 23. marts løfter vi brunchoplevelsen til nye højder – bogstaveligt talt. På 17. etage af Alsik venter en udsøgt gastronomisk oplevelse med panoramaudsigt over Alssund og Sønderborgs smukke landskab. Her går udsøgte råvarer, luksuriøse smagsoplevelser og en vidunderlig atmosfære op i en højere enhed. ... Steigenberger Alsik Hotel & Spa genåbner gradvist fra fredag 15. maj

5/02/25

Nyd 3 retter med 3 glas vin for 500 kroner

Foråret nærmer sig, og vi fejrer det med en særlig menu, sammensat af Jesper Koch, der bringer sæsonens bedste råvarer i spil. Med fokus på smag, kvalitet og sans for detaljen får du en gastronomisk oplevelse, hvor mad og vin går op i en højere enhed, der kan nydes til en særlig fordelagtig pris i ... Steigenberger Alsik Hotel & Spa genåbner gradvist fra fredag 15. maj