MENU BOOK Alsik Hotel Logo Alsik Hotel Logo

Alsik indgår samarbejde med Steigenberger

Det firestjernede hotel ved havnefronten i Sønderborg indgår et samarbejde med tyske Steigenberger Hotels & Resorts. Med partnerskabet får Alsik mere muskel, mens tyske Steigenberger får skabt et brohoved til at entrere det danske og de nordiske markeder.

Fremover vil det ikke kun være ”Alsik”-navnet, som kommer til at pynte på det alsiske luksushotels facade, men også Steigenberger. Dermed entrerer den tyske hotelkæde Steigenberger det danske marked og ambitionen er, at  skabe en stærkere forbindelse til det danske og de nordiske markeder, hvor Steigenberger i højere grad ønsker at være til stede.  Det er fortsat tyske RIMC, der driver Alsik.

Det nye hotel Alsik i Sønderborg slår dørene op den 6. maj til 190 værelser og suiter samt Danmarks største spa på 4500 m2. Det er mesterkokken Jesper Koch, der står for hotellets tre restauranter og en spacafé.

”Det er et meget vigtigt samarbejde for os. Vi er meget stolte over, at blive en del af Steigenberger-gruppen. Det er et kvalitetsstempel for Alsik og for hele den sønderjyske region, at vi får så stærkt et brand som Steigenberger på facaden”, siger Henrik Bille Pedersen, der er pre-opening manager og Chief Operating Officer hos Alsik.

”Med Alsik etablerer vi Steigenberger Hotels and Resorts-brandet i Skandinavien for første gang. Alsik er det perfekte medlem af Steigenberger-familien. På alle parametre er det her et stærkt samarbejde og vi glæder os til at kunne byde vore gæster velkommen til et hotel af utrolig høj kvalitet og standard i Sønderborg”, siger Thomas Willms, der er CEO hos paraplyorganisationen over Steigenberger Hotels & Resorts, Deustche Hospitality.

Også hos Bitten og Mads Clausen Fonden, som sammen med PFA er investor i Alsik, er man glade for samarbejdet:

”Med samarbejdet får Steigenberger en åbning ind på det danske og skandinaviske marked, og på samme måde giver det Alsik muligheden for at åbne op mod det tyske marked og tiltrække flere rejsende fra de centraleuropæiske lande, som ønsker sig et hotelophold af høj kvalitet. På alle parametre er Alsik og Steigenberger et godt match,” siger bestyrelsesformand i Bitten & Mads Clausens Fond, Peter Mads Clausen.

Steigenberger er et internationalt anerkendt brand, som har eksisteret siden 1930, hvor det første hotel blev grundlagt i Baden-Baden i Sydtyskland. Hotelporteføljen består i dag af mere end 60 hoteller fordelt på 11 lande i Europa, Asien og Afrika. Generelt er fællesnævneren for kædens hoteller, at de alle byder på luksusophold, hvor gæstfriheden er i top. Herudover er alle kædens hoteller rige på historie og tradition, og de byder både på ferieophold i pulserende storbyer og helse- og skønhedsoaser midt i naturen.

Det er fortsat RIMC Denmark Hotels & Resorts, der er operatør på hotellet. RIMC er pt. til stede på otte markeder og har planer om, at have en stærkere tilstedeværelse på det danske marked. Derfor skaber samarbejdet også begejstring her.

”Vi er meget glade for at fortsætte det succesfulde samarbejde med Steigenberger og Alsik, og glæder os over, at Steigenberger vil have fokus på, at indtage det danske marked. Det er vigtigt for Alsik og for RIMC, at vi har en stærk samarbejdspartner i ryggen, der kan understøtte os og skabe større opmærksomhed om Alsik ud over de danske grænser”, siger Marek N. Riegger, der er Managing Owner af RIMC Hotels & Resorts Group.

Deutsche Hospitality, som er paraply-organisationen for Steigenberger Hotels & Resorts, overtog i januar 2019 også de fleste af hotellerne i den danske kæde, Zleep Hotels med overtagelsen af kædens ti hoteller i Danmark samt et i Sverige. Ifølge planen skal Deutche Hospitality overtage yderligere fire hoteller.

 

For mere information kontakt Henrik Bille Pedersen, pre-opening manager og COO hos Alsik på +45 40 30 86 65 eller mail hbpedersen@rimc.dk

For pressebilleder eller ved andre spørgsmål kontakt Anne Kirstine Cramon hos EHRENBERG SØRENSEN Kommunikation på telefon +45 27 59 40 96 eller e-mail akc@ehrenbergsoerensen.com

 

Om Alsik

Alsik kommer til at rumme regionens største hotel- og konferencecenter samt Danmarks største spa- og wellness. Alsik slår dørene op d. 6. maj 2019.

Fakta

  • Byggeriet er del af fornyelsen af Sønderborg Industrihavn, som er tegnet af arkitekt Frank Gehry
  • Hotel-, konference- og spakompleks bygges som to tårne på hhv. 19 og 70 meter. I det største tårn er der bl.a. 190 værelser og suiter samt en offentlig udkigspost på 16. etage
  • Hotellet er tegnet og formgivet af Henning Larsen Architects
  • Investorer er Bitten & Mads Clausens Fond og PFA Ejendomme
  • Det tyske firma RIMC skal drive hotellet. RIMC driver i forvejen omkring 80 internationale hoteller, men Alsik er det første, de driver i Danmark

Du er muligvis også interesseret i:

8/02/24

Alsik får certifikat på sine bæredygtige initiativer

Alsik Hotel & Spa i Sønderborg har fået turismens anerkendte miljømærke: Green Key-certifikatet.

17/01/24

Book 3 nætter – betal for 2

Nyd påsken på Alsik Hotel & Spa i Sønderborg med 3 nætter til 2 nætters pris i uge 13 i 2024.